SEO-værktøjer til dig med et mikroskopisk budget

Det kræver sin pengepung at shoppe SEO-værktøjer, som kan hjælpe med at opnå synlighed på nettet. I hvert fald hvis du befinder dig i afdelingen med de største og mest kendte værktøjer. Kun de færreste mindre virksomheder og startups har tusindvis af kroner til at poste i abonnementer hver eneste måned og må derfor på anden vis skaffe sig den nødvendige assistance til markedsføringen. Det kunne eksempelvis foregå via markant billigere eller helt gratis alternativer. Findes de overhovedet? Og kan du bruge dem til noget som helst?

Ja, det kan du.

Lad os her se på et par af de SEO-værktøjer, der ikke trækker tæppet væk under dit budget. Og vi starter med et par gratis af slagsen.

Værktøjer til at finde keywords

Hvis du er landet for enden af en blind vej med din keyword-research, kan et par opslag få dig på sporet igen.

Ahrefs, hvis SEO-værktøj er eventyrlig dyrt i sin fulde version, har en gratis keyword-generator. Generatoren giver dig 100 forslag til relaterede søgeord, når du taster dit keyword ind. Og ja, du kan også søge på dansk. Vil du have mere end de 100 forslag, skal du naturligvis gribe til kronerne. Men de første 100 forslag kan du komme ret langt med.

En ting er synonymer og ord, der relaterer sig til dine keywords. Noget andet er, hvilke spørgsmål dine kunder brænder inde med omkring dit emne, produkt eller service. Kan du svare på dem, bliver du deres foretrukne go-to-guy eller -gal.

Og hvem vil ikke gerne opfattes som sin branches ekspert?

På websiden AnswerThePublic kan du indtaste keywords, og værktøjet vil så vise dig de oftest stillede spørgsmål omkring disse keywords. Også på dansk, ganske gratis. Det er intet mindre end genialt. Mange glemmer de lidt længere varianter af deres keywords i arbejdet med at skabe godt indhold, og sådan en glemmert mister man trafik på.

Analyse af webside

Her er der ikke andet at gøre end at takke ja til Googles egne gratis værktøjer, Google Analytics og Google Search Console.

I sin enkelhed giver Google Analystics dig information om, hvordan din webside klarer sig. Du kan se, hvem der finder din webside, hvor mange de er, og hvordan de finder dig. Du kan også se, hvor længe brugerne er på din webside.

Du kan bruge Google Seach Console til at forbedre og yderligere optimere din hjemmeside. Search Console rummer information om eventuelle tekniske fejl, kilderne til dine backlinks og keyword-data.

Rundtomkring på nettet og på Googles egen supportside kan du finde gode guides til at sætte din webside op i Analytics og knytte den til Search Console.

Tracking af keywords

Keywordpositioner har altid været grundstenen i SEO. Det er de stadigvæk, og derfor kommer du ikke uden om at skulle bruge et SEO-værktøj, der selv finder dine Google-placeringer og plotter dem ind på en graf. Et sådant værktøj kaldes også for en rank tracker eller position checker.

Som vi snakkede om i begyndelsen, kan det være en dyr investering. Heldigvis behøver du ikke tømme lommerne for at få fat i en keyword position checker til mindre virksomheder. Som eksempel kan nævnes det danske værktøj SEO Score, der kun koster dig 19$ om måneden. Til sammenligning koster Ahrefs 99-999$ om måneden!

 

Med SEO Scores mindste pakke får du lov at følge 100 keywords inkl. mobilrangeringer, og du får også information om konkurrenternes positioner. Oven i hatten får du forslag til optimering af metadata og en unik SEO-score (deraf navnet på værktøjet). Scoren skal give dig en ide om, hvor godt din side klarer sig i Google. Jo højere score, jo bedre.

Jeg håber, du kunne bruge de gratis og meget billige SEO-værktøjer i dit arbejde med SEO.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *