Spar (mange) penge på rengøringsmidler

Når man siger “rengøringsmidler”, så tænker de fleste nok på mærker som Ajax, Borup eller Cillit Bang. Og nogle af disse rengøringsmidler kan være en bekostelig affære – især hvis man bruger mange af dem.

Udover det, så er de traditionelle rengøringsmidler sjældent specielt skånsomme med miljøet.

Heldigvis findes der en masse alternativer. Alternativer der både er billigere og mere miljøvenlige.

 

Cola kan rengøre din grillrist

Ja, cola kan rengøre din grillrist. Du kan endda fjerne rust (det siger lidt om indholdet i en alm. cola).

Til det følgende trick skal du bruge:

  • en alm. cola
  • lidt staniol
  • en skål
  • en klud
  • lidt vand

Tag skålen frem og fyld godt op med cola. Derefter tager du et stort stykke staniol og dypper det ned i colaen. Sørg for, at staniolen bliver godt og grundigt våd af colaen.

Derefter gnider du din staniolen på din grillrist. Bliv ved indtil skidt og rust er kommet af (du skal bruge lidt knofedt).

Når fedt og rust er kommet af, skal du tørre efter med en fugtig klud.

Ta daaaa! Din grillrist er nu klar til forårets grillfester.

 

Fjern ukrudt mellem dine fliser (uden Roundup)

Du kender det godt.

Små totter af ukrudt der stikker op i mellem dine fliser. Og det kan være fristende, at bruge 300 kroner på en dunk Rounup og så ellers bare sprøjte løs.

Men for det første, så er det en dyr løsning. Og for det andet, så er det ikke særligt miljøvenligt.

Og heldigvis findes der en anden og langt billigere løsning.

Du skal bruge:

  • 1 kg alm. vejsalt
  • 10 liter vand
  • en grøn vandkande (farven er op til dig)

Hæld saltet op i vandkanden og fyld op med vand. Brug en rørepind eller lign. til at røre rundt med, så saltet bliver helt opløst i vandet.

Derefter er det bare at hælde vandet ud over dine fliser og så vente 7 – 12 dage.

Og så skulle ukrudtet gerne være vissent og lige til at fjerne.

Bonustip: Du kan med fordel bruge ovennævnte løsning, hvis du har ukrudt imellem dit grus i indkørslen.

 

Fjern kaffepletter med varm mælk

Skulle uheldet være ude og du spilder kaffe på din nye hvide skjorte, så kan hjælpen faktisk være inden for rækkevidde – nærmere bestemt i køleskabet i form af en karton mælk.

Gør følgende så hurtigt som muligt:

  1. Skyl grundigt med koldt vand. Sørg for at så meget af kaffen som muligt går væk.
  2. Varm noget mælk op til omkring 30-40 grader. Brug mikrobølgeovnen eller en gryde. Bliver mælken for varm, så tilføj lidt koldt mælk.
  3. Put skjorten ned i mælken og gnud grundigt på pletten.
  4. Lad skjorten ligge i blød i mælken i ca. 30 minutter.

Efter de 30 minutter skal du blot vaske din skjorte på normal vis.

Oventående fremgangsmåde gælder naturligvis for alle (eller de fleste) typer af beklædning. Ikke kun skjorter.

Bonustip: Reager så hurtigt som muligt. Jo før du får skjorten af og får den skyllet i koldt vand, desto større er chancen for at få pletten af.

Du kan læse flere tip på: https://www.sauber.dk/rengoering-tips-tricks/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *