Kan man fortryde et køb over internettet?

Der kan ofte være mange penge at spare ved at gå efter de  gode tilbud i internetbutikkerne, men hvordan er man egentlig stillet som forbruger, hvis de nye sko ikke passer, eller hvis man fortryder købet af et nyt tv?

Som forbruger er man godt sikret af lovgivningen. Man er faktisk på nogle områder bedre sikret, end hvis man havde handlet i en almindelig fysisk butik. Ifølge lovgivningen er køb via internettet at sidestille med fjernsalg. Ved fjernsalg har man mulighed for at fortryde købet af varen i op til 14 dage. Det er dog en forudsætning, at man ikke har brudt forseglingen på f.eks. dvd-er eller lignende produkter.

Der er visse handler via internettet, som er undtaget fortrydelsesretten på 14 dage. Det gælder f.eks. rejser, flyrejser, teaterbiletter eller madvarer og andre husholdningsvarer.

Butikken på internettet har pligt til at oplyse dig om fortrydelsesretten og det skal fremgå tydeligt både inden selve aftaleindgåelsen og på aftaleindgåelsen. Der er faktisk internetbutikker, som har fået bøder for ikke at skilte tydeligt nok med muligheden for at fortryde købet.

Du kan læse mere om dine rettigheder ved køb på internettet her:

https://taenk.dk/

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1843


Kunne du tænke dig at bidrage med indhold til Spar Mere?
Vidste du, at du selv kan oprette en bruger og udgive gæsteartikler? Alt, vi kræver er, at du overholder vores retningslinjer.
Bliv gæsteblogger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *