Hundehvalpe og kattekillinger er noget af det dejligste, der findes. Men det kan være dyrt at fodre dem med god mad og holde dem beskæftiget med sjovt legetøj.
Der findes et hav af sammenligningtjenester, der hjælper dig med at finde de bedste priser på netop det, du leder efter. Men der er også andre tip til gode besparelser.
Store medlemsrabatter
Mange butikker giver dig mulighed for et medlemsskab. Det er smart, fordi de i samme omgang kan bede om lov til at tæppebombe dig med tilbudsmails. Heldigvis kan du vælge størstedelen fra og kun beholde relevant info om rabatter og tilbud. Pointen er, at du får besked på mail og sms, når du har mulighed for at spare 20-25 % på butikkernes produkter. I de fleste tilfælde gælder rabatten på samtlige produkter – også dem, du i forvejen sparer på grundet mængderabat eller andet. Den besked får du altså kun, hvis du er medlem. Og det kan godt betale sig at benytte dig af den. Husk, at rabatten gælder både på nettet og i butikkerne. Både Petworld, MaxiZoo og Zooplus har medlemsklubber, så du kan melde dig ind der, hvor du oftest handler.
Foruden de særlige medlemsrabatter sparer du også penge sammen, mens du er medlem. Eksempelvis sparer du 4 % bonuspoint op på alle varer, du køber i Petworld. De penge, du optjener, kan du bruge som betaling på dine varer. Men du kan også vælge at donere dem til en organisation, der på en eller anden måde hjælper dyr til et bedre liv. Jo mere du køber for, jo højere procentsats har du mulighed for at få. Hvis du har store hunde eller måske heste, kan du nemt komme til at bruge over 10.000 kr. om året hos en dyrehandel. Og så får du ikke 4 %, men 8 % medlemsbonus – i hvert fald i Petworld.
En gratis sæk foder
En anden måde at spare penge på, er ved at vælge et fodermærke, der tilbyder deres kunder den 5. eller 6. sæk foder gratis. Det gør blandt andet Arion, Royal Canin, Hills og Kingsmoor. Det er ikke altid, at ekspedienterne husker at tjekke, hvor mange poser du har købt, så spørg efter den gratis pose, hver gang du betaler for en. Enkelte butikker kan kræve, at du medbringer et lille stempelkort, men de fleste vælger at slå dine køb op digitalt.
Gratis hvalpe- og killingepakker
Glem ikke, at mange forhandlere af dyrefoder og -udstyr også tilbyder dig en hvalpepakke eller killingepakke, hvis du får en lille ny pelsklump i familien. Pakkerne består naturligvis af mindre pakker med foder, godbidde og legetøj, men det er en god mulighed for at finde ud af, hvad dit kæledyr kan lide at spise og lege med. De gratis startpakker er nemlig også producenternes ide, og du kan således få kits med mad fra forskellige mærker. Og husk, at der ikke er nogen, der forhindrer dig i at bede om en hvalpe- eller killingepakke fra flere forskellige steder. Nogle dyreklinikker kører også med tilbuddet om de små pakker, så forhør dig om mulighederne, når du tager dit kæledyr med til vaccination første gang.