Her er fire forskellige forslag til hvordan du kan sælge den gamle bil til den højest mulige pris:
- Hvis du har en bil, som kun er få år gammel og med lavt kilometertal kan det være en god idé at høre hvad forhandleren vil give ved køb af en ny bil. Men lad dig ikke spise af med hvad som helst. Hvis bilforhandlerens tilbud er skuffende dårligt, så fortvivl ikke. Der findes mange andre måder, at få den brugte bil solgt på.
- Hvis du gerne vil have solgt bilen hurtigt, så prøv en online bilauktion som f.eks. autocom. Her kan du sætte en minimumspris på bilen og i løbet af et døgn kan bilen være solgt. Hvis ikke bilen bliver solgt til minimumsprisen kan du prøve igen næste dag med en lidt lavere minimumspris. Fordelen ved at sætte sin bil på auktion er, at det som regel er hurtigt at få bilen solgt og når mange byder på bilen er du også temmelig sikker på at få den reelle markedspris. Du skal være klar over, at det koster et gebyr, at sælge sin bil på auktion, men ofte vil den højere salgspris i forhold til hvad du kan få hos den lokale brugtbilshandler, sagtens kunne betale gebyret og give dig en pæn fortjeneste oven i. Hvis du sætter din bil på auktion, er det nødvendigt at tage gode billeder af bilen og nøje beskrive alle evt. fejl og mangler.
- En tredie måde at sælge sin brugte bil på er ved, at bruge en af de mange gratis annonceringsmuligheder, der findes på nettet. Det kunne f.eks. være bilzonen, bilbasen, dba, eller gul&gratis. Her gælder det naturligvis også, at der skal være billeder af bilen og en præcis beskrivelse af evt. fejl og mangler.
- Hvis bilen er gammel, i dårlig stand og uden syn bør man overveje at lade den ryge til autoophuggeren. Et par opringninger rundt til de forskellige ophuggere vil dog hurtigt afsløre, at der også kan være penge at tjene ved at finde frem til den ophugger, som giver den højeste pris.