De laver fremragende vine i USA, og det har mange fået øjnene op for gennem de senere år. USA er tilmed det land i verden, som har den fjerdestørste vinproduktion. Langt størstedelen af de amerikanske vine bliver fremstillet i Californien. Producenterne veksler lige fra store internationale virksomheder i millionklassen til små, lokale vinbønder, men fælles for dem alle er, at de gør en kæmpe indsats for at lave vine med fremragende smage.
De amerikanske druer
Der har været dyrket druer i USA, lige siden de første spanske kolonister medbragte vinstokke til landet. Midt i 1800-tallet da guldfeberen rasede, og der kom et stort antal nybyggere, blev der en stor efterspørgsel på vin. Det skabte et helt nyt og spirende vinmarked, specielt i Napa og Sonoma i Californien, som også den dag i dag er nogle af de førende vinområder i USA.
De amerikanske vinbønder har haft hårde kår i form af vinstokkepest i slutningen af 1800-tallet, og alkoholforbud i 1920’erne, og mange vinbønder måtte lukke i de perioder. Først i slutningen af 1900-tallet begyndte USA atter at blomstre som vinproducerende nation, og i dag er de med helt i toppen af de bedste vine i verden.
Der laves f.eks. vin på klassiske druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay, Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Syrah. Men i høj grad også af en drue som Zinfandel, som er en amerikansk favorit, og som primært kun dyrkes i Califonien. Zinfandel giver røde vine med stor fylde og intensitet. Flasker, som angiver at komme fra et bestemt område i USA, garanterer ifølge den amerikanske oprindelsesgaranti, at 85 % af druemosten er fra druer, som har vokset på det pågældende sted. Angives der en specifik vinmark, så garanteres der, at 95 % af druerne er fra den vinmark.
Forkæl dig selv med en god vin fra USA
Det er vine af høj kvalitet, som produceres i USA, og prisen er også herefter. Det gør dog ikke noget, for kvaliteten følger med prisen, og der er altid god værdi for pengene. Hvis du ønsker at forkæle dig selv med en god vin, så går du aldrig galt i byen med en vin fra Californien.
Ønsker du at finde lækker, amerikansk vin, kan du se et stort udvalg her.