Mini bærbar pc eller almindelig laptop computer. Hvad skal man vælge?

De helt små bærbare er blevet meget populære på det seneste. Det er de såkaldte netbooks, eller i folkemunde mini bærbare computere. Hvis du er på udkig efter en ny bærbar pc hvad skal du så vælge?

Først er det vigtigt at gøre sig klart hvad man skal bruge sin nye bærbare computer til. Anvendelsen kan have meget at sige for om man bør vælge en mini bærbar pc eller en almindelig størrelse bærbar pc. Herunder beskriver vi kort de forskellige ting du bør overveje før du vælger om du skal have en mini bærbar eller en almindelig bærbar.

Størrelse af en mini bærbar

Med mini bærbare computere tænker mang epå at størrelsen har meget at sige for valget at bærbar. Eftersom det er en bærbar computer så er det også vigtigt for de fleste at den skal være let at bære rundt på. Det er dog vigtigt at overveje grundigt hvor vigtig størrelsen er i forhold til transport og i forhold til arbejdskomfort. Netbooks displays svinger normalt fra 7 til 10 tommer mens de på normale laptops starter fra 14 tommer. Netbooks er derfor betydeligt mindre end almindelige laptops. Det gør at du meget let kan bære rundt på dem i en lille taske, men det har også stor indflydelse på brugen af den bærbare computer. Når pc’en er så lille kan det ikke anbefales at man sidder lang tid foran computeren og arbejder. Netbooks anbefales til mindre opgaver som at tjekke og sende mails.

Opløsning på en notebook

De fleste af netbooks i øjeblikket har en maksimal skærmopløsning på 1024×600. Denne relativt lave opløsning gør at man kan opleve at nogle hjemmesider er alt for store til skærmen. Det kan derfor være en besværlig opgave at surfe rundt på nettet. Opløsningen kan nemlig betyde at man bliver nødt til at scrolle til siden konstant for at se hele siden, som man er inde på. Dette gør at mange fortryder købet af en mini bærbar og går tilbage til en almindelig størrelse p

Strømforbrug på en mini bærbar

Netbooks bruger betydeligt mindre strøm end en almindelig bærbar. Du kan derfor bruge en netbook i op til 5-6 timer ad gangen uden genopladning af batterier. Det er cirka 3 gange længere end en gennemsnitlig laptop. Netbooks er derfor gode at have med på rejsen. Den fylder ikke meget i håndbaggagen og du kan bruge den på lange rejser uden at skulle oplade den undervejs.

Ydelse af de små computere

Man skal naturligvis ikke forvente den helt store ydelse af en mini bærbar. Hvis du ønsker at spille krævende spil som for eksempel 3D spil eller andre spil i høj opløsning er en netbook ikke et godt valg. Hvis du blot ønsker at spille små flash spil på nettet kan du roligt vælge en mini bærbar. Da netbooks generelt har harddiske med en lavere hastighed end normale computere og en lavere processorhastighed samt dårligere grafikkort kan du ikke bruge en netbook til de helt store spiloplevelser. Hvis du holder af at se videoer på nettet som eksempelvis på YouTube er en Netbook heller ikke det bedste valg. De fleste Netbooks kan godt vise YouTube videoer, men mange gange kan man godt mærke på computeren at den arbejder langsomt når den afspiller video.

Tastaturet på en mini bærbar

Størrelsen på tastaturet er også en grund til at man ikke anbefaler mini bærbare til langtidig arbejdsmæssig brug. Det er ikke behageligt at arbejde ved et så lille tastatur, og man laver generelt flere tastefejl ved et mindre tastatur. Specielt hvis man er vant til et normalt størrelse tastatur. Hvis du har store fingre kan du desuden opleve at det er svært at ramme de små taster. Det kan naturligvis lade sig gøre at tilslutte et eksternt usb-tastatur til en netbook, men så mister man idéen med netbooken.

Optiske drev og tilslutningsmuligheder på netbooks

Netbooks har normalt ikke et optisk disk drev som cd- og dvd-afspiller. Der er typisk 2 eller flere USB-porte, hvor du kan tilslutte keyboard, mus, scanner, printer og meget andet. Alle netbooks kommer med Wi-Fi, så du kan tilgå trådløse netværk og det er også normalt at netbooks har Bluetooth. Med Bluetooth kan du eksempelvis tilslutte computeren til din mobiltelefon og få adgang til internettet når du er på farten.

Pris på netbooks

Prisen taler godt for de små bærbare. Netbooks er meget billige i forhold til almindelige laptops. Undersøg eventuelt priserne på edbpriser.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *