Skift el-selskab til Jydsk Atomkraft og få billig High-Speed Strøm®. Jydsk Atomkraft har overclocket deres 3 atomreaktorer. Det betyder at Jydsk Atomkraft er de første i Danmark der er leveringsdygtige i overclocket strøm. Hvad betyder det så for dig som forbruger? Overclocket strøm fra Jydsk Atomkraft er dobbelt så hurtigt som den strøm du får fra andre el-leverandører.
Med 100 Hz strøm i stedet for 50 Hz vil du opleve store forbedringer i hverdagen. Din elkoger vil koge vand dobbelt så hurtigt som normalt, din kaffemaskine vil lave kaffe på den halve tid og mobilen vil oplade dobbelt så hurtigt som du er vant til.
Vær dog opmærksom på at nogle apparater ikke fungerer godt med High-Speed Strøm®. Du skal eksempelvis nok ikke benytte OC-strøm til dit elektroniske løbebånd da båndet vil køre alt for stærkt og du har risiko for at komme slemt til skade. Læs om hvilke uhensigtsmæssigheder andre kunder har oplevet på http://www.jydskatomkraft.dk/sw2833.html
Jydsk Atomkraft leverer billig og miljøvenlig energi. Jydsk Atomkraft leverer strøm til hele forsyningsregion Jylland fra deres 3 reaktorer. Er du også træt af at spare på energien og synes du det er irriterende at skulle lukke for varmen, når man åbner vinduerne? Så skift til Jydsk Atomkraft A/S!