Etta Camerons søn Steve støtter Bryst Cancer – Livsbekræftende gospel på Lyserød Lørdag

Etta Cameron søn Steve støtter Bryst Cancer
Livsbekræftende gospel på Lyserød Lørdag

Lørdag den 6. oktober bliver der igen i år holdt Lyserød Lørdag. Det sker, for at øge opmærksomheden omkring brystcancer. Derfor holder Steve Cameron, søn af Etta Cameron, en støttekoncert i Sct. Pauls Kirke i Aarhus klokken 19.30. Overskuddet fra koncerten går til Kræftens Bekæmpelse og deres kampagne Støt Brysterne.
Derfor er det en oplagt mulighed at tage til koncerten, hvis man vil opleve den autentiske, amerikanske gospelmusik, samtidig med at man støtter et godt formål.
Med sig har Steve Cameron sit gospelkor, The Gospel Calvary, den amerikanske solist Brian Hollingsworth, Jazz og Gospel sangerinde Deborah Herbert Usa og pianisten Van Silvere. De er alle utroligt dygtige musikere og sangere, som ved hvor vigtigt det er, at gospel udtrykker glæde og sammenhold. Især sidstnævnte er meget vigtigt, når talen falder på den farlige sygdom, som brystcancer er.
Det ligger Steve meget nært at støtte dette formål, da han i 2010 mistede sin mor Etta Cameron efter mange års kæmp med cancer.
Billetter til koncerten kan købes på Billetnet.dk. De koster 130 kroner + gebyr. Derudover kan man få en smagsprøve på Steve Camerons musikalsk kunnen den 22. september, hvor han optræder med sit kor i Storcenter Nord. Her vil der også kunne købes billetter til Lyserød Lørdag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *