Sådan sparer du penge: 3 simple tricks der får din bil til at skinne!

Vil du gerne have din bil gjort klar til sommerferien? Så har vi her 3 simple tricks til, hvordan du får din bil til at skinne – det bedste af det hele er, at du kan spare en masse penge ved at følge vores råd og gøre det selv.

Findes der overhovedet noget mere lækkert end at sætte sig ind i en ren og nyvasket bil? Du kan vælge få rengjort din bil af professionelle, så den kommer til at fremstå og dufte, som var den sprit ny. Men er pengepungen tom her i sommerferien, så kan du jo også vælge at gøre det selv. Det er faktisk ikke så svært at få bilen til at shine, når bare man ved, hvad man skal gøre.

Hvis din bil har lidt år på bagen, så kan interiøret godt komme til at se lidt trist ud med tiden. Især billæder omkring dit instrumentbræt og dine lædersæder kan blive ret medtaget med årene. Men det er der råd for. Det eneste, du skal bruge i dette tilfælde, er olivenolie. Med ganske almindelig olivenolie, som du sikkert allerede har stående i køkkenskabet, kan du få læderet i din bil til at se smukt og sundt ud igen. Alt du skal gøre er at fordele en lille smule olivenolie på en tør klud og smøre olien forsigtigt ind i læderet i små cirkelbevægelser. Det er vigtigt, at du ikke putter mere olivenolie på, end læderet kan suge. Når du har påført olivenolien, kan du med fordel tørre læderoverfladerne over med en tør klud.

Du kan også selv lappe stenslag i lakken – så længe der ikke er gået rust i dem. Det eneste du skal bruge, ifølge teknisk konsulent Peter Sahl hos FDM, er en lak og forsegler. Men inden du går i gang med at fikse stenslaget selv, skal du huske at rengøre hullet i lakken. Det første, du skal gøre, er at rense hullet. Derefter skal du tørre området over med en klud med lidt acetone på. Det handler om at få affedtet området omkring hullet i lakken, så du er sikker på, at lakstiften kan hæfte ordentligt. Sørg for at købe en lakstift, der matcher bilens farve. Inden du bruger lakstiften, skal du huske at ryste den godt og grundigt. Dup så forsigtigt lakken ned i hullet, og lad det hærde et lille stykke tid, inden du påfører klarlak. På denne måde får du repareret stenslaget på din bil, og du sørger dermed for, at skaden ikke udvikler sig!

Er hjulkapslerne på din bil helt vildt beskidte, og kan de ikke umiddelbart skrubbes rene med almindeligt vand og sæbe, kan du i stedet rengøre dem ved hjælp af eddike. Bland en halv del vand med en halv del eddike og hæld blandingen over i en sprayflaske. Spray så væsken på hjulkapslerne, og lad det sidde et øjeblik. Tør derefter over med en fugtig klud. Dette er yderst effektivt.

Det er dog ikke alle, der skal kæmpe med at fikse bilen selv. PokerStars Luca Moschitta har fornyligt købt to Porscher til sin garage, så vi gætter ikke på, at han selv gider at rengøre og lappe stenslag. Med en formue på over 30 millioner dollars forestiller vi os ikke, at han gider at gøre det selv længere – i sådan et tilfælde hyrer man nok folk til at fikse det meste for en. Men indtil vi vinder et lignede millionbeløb, fortrækker vi at gøre vores biler sommerklar på egen hånd.